Antallet af danske unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er for få. Det danske arbejdsmarked kommer i 2025 til at mangle cirka 70.000 faglærte fordelt på forskellige områder. Arbejdsmarkedets parter vil sætte ind i folkeskolen og på gymnasierne.

Af Johanne Burgaard

De danske erhvervsuddannelser står snart i en dyb krise. Antallet af faglærte er for få. Det er alle involverede parter enige om. Men hvordan krisen skal løses, er de ikke enige om. Regeringen lavede i forbindelse med erhvervsskolereformen i 2015 en målsætning om, at i 2020 skal 25 procent af danske unge vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I 2025 skal tallet være oppe på 30 procent. Tallene i 2020 ligger på beskedne 19,4 procent.

Arbejdshandskerne skal på, skuden skal vendes. Hvordan landet fremover skal sikre en højere ansøgnings- og gennemførselsprocent, er der delte meninger om. 

Norge har knækket koden

I Norge søger halvdelen af en ungdomsårgang ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det er godt 30 procent flere end i Danmark. Forsker i erhvervsuddannelse og frafald på uddannelser i Norge, Torgeir Nyen, peger på, at det, der virker i Norge, er, at det er relativt let at vælge om undervejs. Samt at de indledende forløb er længere, så de unge får snust til flere retninger, inden de skal lægge sig fast. Når man søger ind på en erhvervsuddannelse i Norge, er man ikke fastlåst fra start. Man har muligheden, efter to års erhvervsrettet skoleforløb, for at skifte til et studieforberedende år, der giver de samme adgangsgivende muligheder som en gymnasial uddannelse. Dermed har man muligheden for at teste sin interesse for det erhvervsfaglige af, uden at have taget et ’valg for livet’. 

”Dørene er mere åbne i det norske system end det er i Danmark”, siger han. 

Samtidig peger han på, at den offentlige debat om erhvervsuddannelserne har været meget positivt præget de seneste år.

Et dårligt ry

Vender man tankerne over mod de danske erhvervsuddannelser, har de erhvervet sig et anderledes ry end de gymnasiale ungdomsuddannelser. Mødet med begreber som taberskole og hvis-bare-man-kan-bruge-hænderne-kan-man-lægge-hovedet-under-armen, er ikke en sjældenhed, hvis man spørger Dansk Industris erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer.

”Rygtet om at være et sted for alle dem, der ikke er ”gode” nok til gymnasiale uddannelser, er noget, vi har kæmpet med i mange år”, siger hun, og peger samtidig på, at det kunne være noget af det, der afholder en del unge fra at ansøge.

”Det er en misforståelse, at hvis bare du kan bruge hænderne, så kan du klare en erhvervsuddannelse. Det er den opfattelse, jeg møder ude i samfundet, men jeg er ikke enig i, at det er realiteten”, siger hun. 

Christian Helms Jørgensen, professor fra Roskilde Universitet med speciale i uddannelser, stemmer i. Ifølge ham er erhvervsskolernes lave status i dag et resultat af en politik, der blev ført op gennem 90’erne og 00’erne. En politisk målsætning lød, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle tage en ungdomsuddannelse. Det mener han gik ud over erhvervsskolerne, som skulle tage dem ind, der ikke kunne gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.  

”Det gav en masse unge, som måske slet ikke var klar til at tage en uddannelse, men fra politisk side død og pine skulle i gang. De blev tvunget ind på erhvervsuddannelserne, ikke på gymnasierne”, siger han. 

”Rygtet om taberskolerne er en utilsigtet konsekvens af den målsætning, som sikkert havde gode hensigter. Konsekvenserne ser vi bare først i dag, og mange erhvervsskoler opfatter også sig selv som kommunens skraldespand”, siger han, og pointerer at ’taberskole’ ikke er et ord, han ynder at bruge, men noget, han har mødt fra erhvervsskolerne selv. 

Det er altså ikke kun udenfor skolernes mure, at opfattelsen hersker. 

”Groft sagt lyder rygtet, at skal du blive til noget, skal du læse en akademisk uddannelse”, siger Christian Helms, hvilket møder opbakning fra Lone Folmer.

Et spørgsmål om tid

Inden de unge, som så vælger en erhvervsuddannelse, starter, skal de vælge en retning i grundforløbet. Der findes fire forskellige i Danmark. Efter enten 20 eller 40 uger, alt afhængigt om de starter efter grundskolen eller senere, skal valget mellem 102 uddannelser med over 300 specialiseringer træffes, og eleven fortsætter på hovedforløbet. Hvis de vel og mærke har fundet en praktikplads. Eleven skal på egen hånd ud at finde den praktikplads. Findes praktikpladsen ikke, tilbyder nogle uddannelser skolepraktik. Skolepraktik er praktisk arbejde på skolen i stedet for en virksomhed, og eleven får SU i stedet for elevløn. I Danmark er elevens løn under uddannelse betalt af den virksomhed, eleven indgår en praktikaftale med. 

På visse uddannelser er der indført kvoter, for at sikre, at dem, der ikke selv kan finde en praktikplads, kan få skolepraktik. Der optages ikke flere elever på hovedforløbet end de pladser, der er skolepraktik til. Hvilket alt andet lige afholder nogle fra at komme ind på deres drømmeerhvervsuddannelse.

Eleverne står altså ude i en virksomhed indenfor et år efter, de startede. Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal, ser dette som en styrke i det danske uddannelsessystem. 

”Langt de fleste unge, som tager vores uddannelser, orker ikke at se frem til endnu to års skoleforløb som i Norge, inden de kommer ud i marken”, siger han. 

Formand for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, er ikke helt enig i den teori. Han mener, at de valg, man skal træffe, når man starter på en erhvervsuddannelse, er så store og afgørende, og kommer med så korte intervaller, at det er svært at for unge mennesker at tage stilling til. De mangler, ifølge ham, noget tid til i højere grad at udforske, hvad de gerne vil. Og til at være unge. Det er den tid, de køber ved at vælge gymnasiet.

”Giv dem noget introduktion og noget ungeliv i starten, put nogle gode kompetencer og erfaring på. Det kunne passende tage to år. Så kan man i sidste halvdel af uddannelsen begynde at specialisere sig på en af de 300 trin og søge praktik”, siger han.  Det vil give erhvervsuddannelserne noget af det ungdomsliv, de gymnasiale uddannelser har, og vil ifølge ham kunne trække flere unge mennesker mod de erhvervsfaglige fag.

Både Christian Jørgensen og 3F’s uddannelseskonsulent, Claus Eskesen, er enige i, at de unge mangler tid. Begge peger på, at en del af løsningen kunne være at gøre grundforløbene dobbelt så lange, som de er nu. 

I 3F mener de, at den modningsproces også kan ske på en anden måde. Til sommer bliver det indført, at de gymnasiale uddannelser må vejlede elever til at tage en erhvervsuddannelse efter de har fået studenterhuen på. Det har ikke været tilladt tidligere. I 3F, Dansk Metal og DI er det et kæmpe skridt på vejen, og alle forventer, at det vil give nogle flere elever på erhvervsuddannelserne på sigt. 

”Vi er gået lidt væk fra, at det alene skal være de unge, der søger ind. Vi skal bare have flere faglærte, og så er det faktisk af mindre betydning, hvor gamle de er”, siger Claus Eskesen. 

Men at få elever gennem f.eks. en STX for derefter at starte på en erhvervsuddannelse, mener formanden for Danske Erhvervsskoler ikke, er et realistisk sted at sætte ind. 

”Det kommer ikke til at flytte det store. Jeg kan ikke se, hvorfor de fleste ikke skulle starte direkte på de videregående erhvervsakademier i stedet for at tage endnu en ungdomsuddannelse”, siger han. Ifølge ham burde hele det danske ungdomsuddannelsessystem nytænkes fuldstændigt, og de unge burde have nogle meget mere parallelle og integrerede skoleforløb, inden de skulle tage en beslutning. ”De ville nedbryde myterne om hvordan hinandens uddannelser ser ud, og det ville få langt flere til at få øjnene op for flere uddannelser”, siger han. Han er tilhænger af den norske uddannelsesmodel, men kan samtidigt godt forstå, at det ville kræve nogle alt for store ændringer af det danske system til at være en realitet. ”Man har vel love at ønske”.

Med hammer og mejsel i folkeskolen

For at øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser, er folkeskolen et meget vigtigt og afgørende sted at sætte ind, mener både a- og b-siden af arbejdsmarkedets parter. 3F, Dansk Metal og Dansk Industri ser folkeskolen som den afgørende rekrutteringsbase. 

”Folkeskolerne og erhvervsskolerne skal være bedre til at arbejde sammen. Vi skal give de unge muligheden for at tage en beslutning på et oplyst grundlag, det mener jeg ikke eksisterer i dag”, siger Kasper Palm. 

Alle tre organisationer mener, at der er for lidt praksisorienteret undervisning i grundskolen, som den ser ud i dag. Når der arbejdes med vinkler i matematik, kan det lige så godt blive testet i virkeligheden i stedet for kun på papir. 

”Det er svært at forestille sig et praktisk, erhvervsfagligt fag, hvis man aldrig har prøvet det. Og det er ikke udelukkende et fag i sig selv, det er en måde at undervise på”, siger Lone Folmer, og fortsætter ”der er så mange andre måder at undervise på end røv-til-bænk, og vi vil meget gerne have et tættere samarbejde med grundskolen”. 

Dette samarbejde er sat op i et nyt tiltag kaldet Åben Virksomhed, som, som navnet antyder, inviterer eleverne ud på virksomhederne. Samtidigt er der udarbejdet komplet undervisningsmateriale i et forløb, som implementeres i grundskolen, og lever op til folkeskolens læringsmål. At det ikke er taget ind af flere folkeskoler, er et tegn på manglende samarbejdsvillighed, mener Dansk Metal og DI. Christian Jørgensen og Lars Konuv er ikke uenige, og de mener også, at en del af arbejdet ligger i folkeskolen. De er om end ikke på samme måde overbevist om, at det er dét, der vender skuden. Ifølge dem skal skuden vendes i erhvervsuddannelsernes opbygning, mens arbejdsmarkedets parter spejder i ud horisonten.