Denne aldersgruppe får klart flest hovedskader

De unge mellem 18 og 24 år er den aldersgruppe i Danmark, som hvert år får flest hoved- og halsskader, viser tal fra Danmarks Statistik. Rådet for Sikker Trafik sætter ind på området. 

Kilde: Scanpix
Cyklister ved Dronning Louises Bro. Kilde: Scanpix

Af Johanne Burgaard

Hvert år scorer de unge højst i skader på hoved og hals forårsaget i trafikken. 490 tilfælde blandt 18 til 24-årige blev registreret i 2018. Samtidig er det den gruppe, der bruger cykelhjelmen mindst. 
En cykelhjelm halverer risikoen for at få en alvorlig hovedskade ved styrt med 50%.

Lidt under hver tredje ung spænder hver dag hjelmen, når de sætter sig op på cyklen, viser en undersøgelse blandt 11.000 personer lavet af Rådet for Sikker Trafik. 
Efter en rundspørge blandt ikke-hjelm-brugere på DMJX i Aarhus, svarer de studerende i denne aldersgruppe, at det er for dyrt at købe en cykelhjelm, når man er på SU.

Martin fra Aarhus skyder ikke skylden på pengene: ”Jeg har faktisk ikke nogen god grund til ikke at bruge cykelhjelm, jeg har bare ikke lige fået det gjort”, siger han.

Vil vende tendensen

Rådet for Sikker Trafik er opmærksom på denne tendens. 

”Vi kører en kampagne nu, hvor vi tager ud på de forskellige uddannelsesinstitutioner, laver en pop-up shop og sælger gode cykelhjelme til 150 kr. Det er blevet væltet ned, det er helt sindssygt,” siger Pernille Sølund, chefkonsulent for Rådet for Sikker Trafik.
Deres tiltag viser at de unges vilje til at købe en cykelhjem er der, det skal bare være nemt og billigt at få fat i den. 

De unge fra DMJX erklærer sig enige i den erfaring, som RST har oplevet. Flere siger ja til at sådan et tiltag ville få dem til at købe en hjelm.

Ikke så slemt igen

Generelt er tallene for hovedskader faldende og brugen af cykelhjelm stigende siden 2012 for alle aldersgrupper. De unge følger bare ikke helt med de andre aldersgrupper i udviklingen. 
En cykelhjelm halverer risikoen for at få en alvorlig hovedskade ved styrt med 50 procent.

Grafik lavet af os
Grafik baseret på tal fra Danmarks Statistik
Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *