Hver tredje kartoffelmark i Danmark er sprøjtet med et stof, som er forbudt i EU. Miljøministeriet har givet dispensation til brug af stoffet siden 2020. Nu rejser SF sagen for miljøministeren. 

Af Johanne Burgaard

Miljøstyrelsen har for andet år i træk givet danske kartoffelavlere dispensation til at bruge pesticidet Diquat, som ellers er forbudt i EU. Forbuddet trådte i kraft i februar 2020. Siden 2018 har det været klart for Miljøministeriet at Diquat ville blive forbudt. Alligevel er der ikke fundet alternativer. Den nuværende politiske aftale om pesticider udløber i udgangen af 2021, og forhandlingerne til den nye aftale starter i efteråret. Her SF handling på området om dispensation til giftige sprøjtemidler.  
”Danmark skal som minimum leve op til, hvad EU kræver af os”, siger han.

På 21.000 hektar af Danmarks i alt 62.000 hektar til kartoffeldyrkelse bliver pesticidet brugt.

EUs medlemslande kan søge om dispensation til at bruge stoffer, der ikke er EU-godkendt. For at få dispensation kræver det blandt andet, at der ikke fines andre alternativer til stoffet eller at landet står i en såkaldt nødssituation. Carl Valentin, miljø- og fødevareordfører i SF, rejser sagen overfor miljøministeren i et åbent spørgsmål. Han beder blandt andet ministeren om at fremsende den juridiske argumentation for at omgå forbuddet, samt at forholde sig til om der foreligger en nødsituation i retslig forstand.

Dovent arbejde

Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening er forarget over brugen af Diquat. 

”Det er simpelthen ikke i orden at økonomi kommer foran både menneskers og miljøets helbred. Økologerne kan godt finde ud af at dyrke uden Diquat, så de kan de konventionelle landmænd selvfølgelig også”, siger hun.

En af dem der er i gang med at undersøge alternative midler, er Peter Hartvig, forsker ved Institut for Agroøkologi ved AU. Han mener, at det lige nu er for let for landmændende at køre på dispensationerne, så derfor er der ikke for alvor gang i at tænke i de alternative metoder. 

”Hvis nu man overholdt EU-reglerne, og fjernede brugen af Diquat, ville landmænd og myndigheder blive tvunget til at finde alternativer. Det plejer at sætte skub i sagerne”, siger han. 

Han påpeger samtidigt, at der er fundet et alternativt produkt ved navn Pelagonsyre. Pelagonsyre er dog pålagt nogle pesticidafgifter og koster femten gange så meget som Diquat. 

SEGES og Landbrug & Fødevarer vurderer i deres ansøgning om dispensation ikke Pelagonsyre som værende et alternativ grundet den store prisforskel.

En af de landmænd, som har fået dispensation til at bruge Diquat i sine afgrøder, er Phillip Schmidt. Han driver 110 hektar kartoffelbrug i Grenaa, og producerer hvert år i alt 5250 ton kartofler til melproduktion og læggekartofler. Han mener, at hans virksomhed godt vil kunne overleve uden brug af Diquat, men at det vil være en besværlig og dyr affære. 

”Vi vil kunne tage toppene af kartoflerne mekanisk, men det stiller store krav til, hvordan vi lægger kartoflerne i jorden, når de sås. Det vil kræve mere tid og dyrere udstyr end det, vi har nu. Min virksomhed vil godt kunne overleve uden Diquat, men det er effektivt, og jeg følger jo bare reglerne”, siger han. 

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor længe det er muligt at få dispensation for et ikke-godkendt pesticid. 

Til de nye forhandlinger

Carl Valentin går gerne ind i kampen, når den nye aftale om pesticider skal forhandles. I et skriftlig svar belyser han sin egen løsning på problemet:

”Jeg synes jo løsningen er simpel. Vi skal stoppe med at give dispensation. Diquat er et bekvemmelighedspesticid, som gør det lettere at planlægge høsten og får kartoflerne til at se pænere ud. Jeg kan ikke se, at det på nogen måde er nødvendigt”, siger han.

FAKTABOKS
Hvad er Diquat?
Diquat, som findes i midlet Reglone, sprøjtes over markerne, når kartoflerne har den rette størrelse. Midlet får den grønne top på planten til at visne, og derved stopper kartoflen med at gro, men danner i stedet mere skind. Det tykkere skind beskytter kartoflen mod slag og sygdomme ved høst. Det bruges især ved læggekartofler og kartofler som skal sælges videre til produktion af for eksempel chips og kartoffelmel.
Produktet bærer symbolet, et dødningehoved, for akut gift. Symbolet bruges på produkter som er giftige og potentielt livstruende ved alle eksponeringsveje dvs. gennem hud, mund og indånding.
Det er ikke direkte farligt for mennesker at spise de sprøjtede kartofler. Det er farligt at arbejde med i sprøjtningsfasen samt for de dyr der lever i og omkring markerne under sprøjtningen.